Astrologi ... klik |
til hovedsiden | |
|
Stenbukken |
| Ønsker du en god og trofast ven,
som du altid kan stole på? Lad en stenbuk komme ind i
din vennekreds! Havgeden kan på en tegning virke
besynderlig men i symbolernes verden mestrer den både
vandelementet og en klatretur i bjergene med dens tynde
luft. Den disciplinerede og ambitiøse Stenbuk
har kontakt med det element, hvori livet er opstået. Dens opgave er med ansvarsfølelse at være med til at forme denne verden. Den er et jordtegn, og det er betingelserne her på jorden, der interesserer den. Normer og regler er en vigtig del af dens metoder - den sætter struktur på tingene, og det gør den fordi kontrol med det, der skal være i orden, i sidste ende giver frihed. En frihed der har et fundament; og det er dens egentlige talent. Stenbukken, der er i kontakt med dybere følelser, kan blive en god kunstner. Den har orden i sit liv, og dermed frihed til at udfolde sig kreativt. Planeten er Saturn. Den har brug for at være uafhængig, modtager gerne ros og kærlighed, men arbejder aldrig med det formål at få det. Den vil ikke være afhængig af andres vurderinger. |
|
| Arbejdsmæssigt egner den sig til
at være i en lederposition, og der er den immun over for
smiger den træffer beslutninger efter sin egen
samvittighed og samfundets normer. Og dette er
fundamentalt vigtigt i Stenbukkens natur, for det er det
der giver den dens styrke. Når det drejer sig om
viljestyrke og disciplin skal man ikke lægge arm med en
Stenbuk
for man taber. Med sin beslutsomhed og
trofasthed er den i stand til at være en vigtig styrke
også i andre menneskers liv. Den knytter dybe følelser.
Den holder af livet, og dens lune og humoristiske sans er
ægte, den er stærk og den viger ikke fra sin kurs, når
det først er sat. Den er tålmodig og kan vente indtil
tingene former sig som den ønsker. At kende en stenbuk er at lære den ro at kende, der kommer af tilliden til et andet menneske. |